Tre ting fødevarebranchen skal have styr på frem mod 2030 Klimadata, PFAS og PPWR: fra krav til konkrete greb

arrow_backSe alle aktiviteter

Insights stage - Hal KDanish

Siden september 2026 skal klimaudsagn til forbrugerne kunne dokumenteres, og det øger efterspørgslen på CO2eq-data. PFAS er allerede forbudt i fødevareemballage, og en bred EU-begrænsning, der kan ramme procesudstyr, er på vej. Samtidig gør EU’s emballageforordning (PPWR) og producentansvaret det dyrere at vælge det forkerte materiale. Fra 2030 skal al emballage kunne genanvendes, og plastemballage skal indeholde genanvendt materiale.

Men findes der nok genanvendt plast af fødevarekvalitet, og hvad koster det? Og hvordan dokumenterer man klimaaftrykket, så tallene holder over for kunder og nye regler for grønne udsagn?

 

Emendo giver et praktisk overblik over de tre udviklinger, der får størst betydning for fødevarevirksomheder og deres emballage. Du får status på genanvendte og biobaserede materialer til fødevarekontakt, og hvordan de passer til kravene. Du ser, hvor PFAS kan gemme sig i emballage og produktionslinjer. Og du får greb, hvor omkostninger og miljø kan trække i samme retning: dematerialisering, design for genanvendelse og materialesubstitution. Du går derfra med en klar idé om, hvor du skal starte, og hvordan data kan gøre dine emballagebeslutninger bedre.

Supplemental informations

Tenna Brandt Nielsen

Scientific Senior Consultant

Emendo R&D

Tenna Brandt Nielsen

Thore Bach Thomsen

Thore Bach Thomsen

Packaging

27 October 2026

kl. 10:00  - 10:30
keyboard_arrow_up